RTsyd netværksmøde, 2026 – den 1. oktober
Mødested i Arena Aabenraa – Vi glæder os til masser af god mad – by Jesper Keller 🙂
Med mere end 320 tilmeldte tablere og ex-tablere var 2025 året, hvor vi for 2. gang besøgte Arena Aabenraa, vi har dermed plads til flere gæster, også fra andre distrikter i RT og XT.
Aftenen indledes med et eksklusivt oplæg fra den tidligere professionelle cykelrytter og nuværende TV2‑kommentator Lars Bak. Med mere end 15 år i den internationale cykelverden – herunder deltagelse i Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España – giver Lars et unikt indblik i livet i feltet, de store øjeblikke, de hårde beslutninger og de historier, der aldrig nåede tv‑skærmen. Oplægget understøttes af ikoniske billeder og tv‑klip, der bringer publikum helt tæt på sportens intensitet og humoristiske øjeblikke.
Efter ordinært møde skifter vi gear, når Torben Chris indtager scenen. Kendt for sin skarpe tunge, kompromisløse energi og evne til at udfordre publikum med både kant og varme, leverer han et show, der med garanti skaber grin, refleksion og høj underholdningsværdi. Torben Chris er tilbage – og han holder sig ikke tilbage.
Arrangementet er en unik mulighed for tabling på tværs af klubber og aldre som krydres med inspiration, indsigt og underholdning i selskab med to stærke profiler, der hver især mestrer deres felt.
SE MERE OM FOREDRAG OG UNDERHOLDNING NEDENFOR
Program: (med forbehold)
17.45 – 18.30 Pre-tabling – for dem der vil nyde hinanden lidt mere 🙂
18.30 – 19.30 Velkomst og spisning
19.30 – 21.00 Lars Bak, tidligere professionel cykelrytter.
21.00 – 21.15 Pause
21.15 – 21.45 Ordinært møde
21.45 – 22.00 Pause
22.00 – 22.30 Standup show med Torben Chris
22.30 – 22.35 Afslutning
Pris: 400 kr. incl. buffet og kaffe.
Tilmelding sker nedenfor, og er først gældende efter modtaget betaling. Først til mølle.
Deadline for tilmelding er den. 22. september 2026
Betaling overføres til Danske Bank 9570 13447381